Om Mads Marius
Jeg har gennem de sidste 10 år arbejdet intenst med de tabubelagte emner på kreative måder, som ikke er gjort før.
Jeg har bl.a. produceret verdens første spoken word album, med 9 diagnoser, som sætter ord på de svære følelser, som hver diagnose kan have med sig.
Jeg har ligeså været vært på 2 TV-programmer, som har skulle sætte ord på de svære følelser og undersøge adfærden bl.a. unge og de fordomme som der er.
Jeg har specialiseret mig i at tage de seriøse emner op og blande dem med humor. Gennem humor kan man nemlig tage det svære, og føre det ned i øjenhøjde, og gøre det muligt at tale om.
Det gør jeg specielt til mine foredrag, hvor jeg ikke bruger slideshows, men derimod publikum til at skabe et fantastisk foredrag.
Min historie
Hjertefejl
Jeg blev født med en hjertefejl, som resulterede i 2 operationer i USA, da jeg var 0 år samt 10 år. Det medførte 2 lange ar på brystet, hvor det længste af dem er 24 cm., hvilket svarer til højden på en iPad.
Helt konkret, så er jeg bl.a. født uden lungepulsåre, så det var et mirakel, at min krop selv havde dannet nogle “tråde” som gjorde, at jeg kunne få vejret, da jeg blev født.
Lægerne fortalte mine forældre, at på baggrund af min hjertefejl, at de ikke skulle satse på jeg blev til noget, da den kun ville give mig problemer.
Gaming
Det påvirkede mine teenageår meget, og endte med at give mig et ikke-eksisterende selvværd, og derfra startede en gaming afhængighed. Da jeg spillede aller mest, omkring 16-års alderen, der spillede jeg 8-16 timer hver dag og sov mellem 2-5 timer hver nat.
Jeg spillede fordi jeg havde det forfærdeligt med mig selv, men i den digitale verden kunne jeg gemme mig væk og glemme virkeligheden.
Vendepunktet
En aften jeg sad og spillede, der blev jeg meget frustreret over, at jeg lod andre menneskers mening bestemme over mit liv. Så jeg tog en beslutning: at fra den aften af, der ville jeg aldrig nogensinde røre computerspil igen.
I stedet for at spille mere den aften satte jeg mig med et stykke papir, og beskrev den person jeg gerne ville være, og hvad det var jeg skulle gøre, for at blive den person.
Foredrag
Jeg begyndte dagligt at bryde mine egne grænser og lærte at elske mig selv. Det gav genlyd på gymnasiet jeg gik på, og det endte hurtigt med i en 16-års alder at jeg hjalp andre med at få det godt med sig selv samt kontrollere deres eksamensangst.
I perioden her begyndte jeg også at performe. Jeg gav den gas på mælkekassen i baghaven, strøget, fødselsdage, konfirmationer – ja alt hvor der var mulighed for at tale.
Jeg trænede det at holde folks opmærksomhed i 2 år, hvor jeg holdte mange gratis foredrag for at lære det. Og det var her jeg byggede mit fundament for min karriere.
Markedsføring på nye måder
Da jeg var 18 år, der vidste jeg at det var tid til, at jeg tog mine foredrag professionelt. Jeg uploadede min første video på Facebook, og efter 24 timer, så havde den +200 tusinde visninger.
Jeg kom i TV et par gange, og fik mine første professionelle bookinger indenfor de tabubelagte emner samt peptalks.
Spoler vi frem til da jeg var 20 år kunne jeg gå fuldtid som professionel speaker, og har lavet et hav af ting lige siden.
Vær din egen rollemodel
Jeg startede på foredrag og det at tale højt om de tabubelagte emner, fordi jeg savnede andre unge som gjorde det. Nogen jeg kunne relatere til.
Men da der ikke var andre der gjorde det, så valgte jeg at gå all-in på det, og det har medført at jeg har lavet flere TV ungdomsprogrammer, verdens første spoken word album om 9 diagnoser samt over +21 millioner visninger på mine videoer i dag.
Jeg modtager desuden over +7000 beskeder i dag fra unge + voksne, som fortæller mig deres personlige historier. Alle beskederne kommer fra de +110.000 tusinde følgere, som jeg har fået mig i dag på baggrund af mine videoer.
Ambassadør
Hjerteforeningen
I Hjerteforeningen er vi 12 ambassadører, som alle støtter kampen mod hjertesygdom.
Michael Laudrup, Peter Mygind, Birthe Kjær, Thomas Evers Poulsen m.fl.
Da jeg selv har en medfødt hjertefejl og er blevet opereret 3 gange via åben hjertekirurgi, så er det en sag, der er mit hjerte nært, og som jeg kæmper for i stor stil for børn, unge og voksne.